bogen

Vores udgivelser

Ærter og bønner: Genopdagelse af 28 gamle danske sorter

Vores projekt med genopdagelse af gamle danske bælgfrugter sluttede i juni 2015 - med udgivelsen af en bog på 130 sider, "Ærter og bønner: Genopdagelse af 28 gamle danske sorter". Her finder du beskrivelser og kulturhistoriske oplysninger på alle 28 sorter, erfaringsopsamling, dyrkningsvejledning, opskrifter både jordnære og finurlige, og information om  bælgfrugternes næringsindhold og brug i vores kost. Og masser af billeder.

Foreningens medlemmer kan hente en gratis kopi på vores stande på markeder, på weekend- og dagkurser og ved arrangementer.

Bogen kan bestilles fra foreningen for 110 kr. inkl. forsendelse - eller for 45 kr. til forsendelse alene, hvis du er medlem. NB: Hvis du ønsker at bestille både bogen og hæftet om frøavl, kontakt os før du betaler - det er billigere med 2 end 2x den angivne porto på én.)

Overfør først beløbet til vores konto: Reg. nr. 8401, kontonr. 0004238533, eller via Mobile Pay til 71784. Husk at opgive navn og at skrive at det gælder en bog. Send din bestilling, navn og adresse til kontakt@froesamlerne.dk.

Og endelig kan man læse bogen på sin computer eller downloade den her: Ærter og bønner: Genopdagelse af 28 gamle danske sorter. God fornøjelse - og en kæmpe tak til både medlemmerne og alle de andre entusiastiske mennesker og organisationer for den store deltagelse i projektet!

Frøavl

Vores seneste udgivelse er hæftet "Frøavl: Om at gå i frø - og vokse med opgaven", på 30 sider. Hæftet indeholder grundlæggende information om køkkenurters bestøvning og om frøkonstante sorter kontra F1 hybrider; praktisk vejledning i frøavl, høst og opbevaring af de almindelige køkkenurter; og tabeller med frøenes holdbarhed og bevarelse af sorternes særlige egenskaber. 

"Frøavl" kan bestilles fra foreningens webshop.
Hæftet deles gratis ud til medlemmer på kurser og møder - eller du kan bestille et enkelt medlemskopi (gratis på nær porto) i vores webshop. 

Den kan også hentes her: (5 MB)

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte frøsamlerne på følgende email-adresse: kontakt@froesamlerne.dk

Du finder mere om medlemskab her 

Indmeldelse - Se knappen "BLIV MEDLEM" herover