Foto: Salg af grøntsager fra små, lokale producenter - her gården Mangholm hos grøntbutikken "Grønne Bønner" i København (foto: Louise Windfeldt)

Det haster, hvis vi skal nå at forbedre EU’s nye frølovgivning

Loven forventes vedtaget før udgangen af juni og kan gøre uoprettelig skade på biodiversiteten og vores adgang til planter og frø, hvis den vedtages i sin nuværende form

Af Louise Windfeldt, hortonom (PhD) og faglig sekretær i Foreningen Frøsamlerne

Forestil dig, at du ikke længere kan købe de farvede gulerødder eller særlige smagfulde tomater i den lille vejbod, hvor du plejede at køre forbi om sommeren … at det pludselig bliver umuligt at få fat i hvedemel, der ikke bare er standardmel fra supermarkedet … eller at de bønner, du fandt på frøbiblioteket sidste år, pludselig er væk. Nu mødes du bare af tomme hylder og ingen frø.

Den nye lov rammer biodiversiteten
Det kan desværre blive til virkelighed, hvis EU’s nye frølovgivning vedtages i en form, der primært er til gavn for industrien og dens krav til masseproduktion og ensartethed. Lige nu er lovforslaget inde i de afsluttende forhandlinger – kendt som "Triloger" - hvor Europa-Kommissionen, Parlamentet og Rådet indgår kompromiser mellem deres respektive positioner.

Det er især mindre landmænd, frøfirmaer og foreninger, der arbejder med traditionelle og mindre udbredte sorter af korn og grøntsager, der i første omgang risikerer at blive ramt af den nye lovgivning. Men på længere sigt vil det også gå ud over haveejere og forbrugere, hvis alle frø skal reguleres på industriens betingelser. Og vi risikerer at sætte den dyrkede biodiversitet over styr.

Du kan dykke ned i plantediversiteten, hvad den kan gøre for os – og hvordan den nye lovgivning truer den, i Jan Simmens podcast EU vil bestemme dine frø – men hvem bestemmer fremtidens mad?
Podcasten er en del af en serie, der tager pulsen på EU.

Små producenter dyrker mest forskelligt
Det er hos de mindre producenter af korn og grøntsager, at vi som hovedregel finder flest forskellige slags afgrøder. Ser man på hele Europa, er det småbønderne, der ofte dyrker sorter, de har arvet fra deres forældre og bedsteforældre.

I Danmark er det også oftest de mindre producenter, der lægger et stort arbejde i at finde og dyrke specialafgrøder. De kræver tit en dedikeret indsats men giver også ofte en højere kilopris og afsættes til restauranter, grøntsagsordninger og grønne markeder.

Mange små producenter og foreninger dyrker og sælger sorter, der er registreret som ”bevaringssorter” eller i dag er uregistrerede. Det er ofte sorter, der er tilpasset særlige lokale forhold — enten traditionelt dyrket i en region eller forædlet til særligt at trives i områder med fx meget tørke eller kulde. Og det vil særligt blive dem, det går ud over.

Lande vil begrænse dyrkning og udveksling
Medlemsstaterne ønsker at begrænse produktion strengt til deres oprindelsesregion og begrænse nyavlede sorter til kun at være frugter og grøntsager, ikke fx korn eller kartofler. Samtidig skal alt, hvad der dyrkes, underkastes en omfattende registrering og kontrol.

Men i en fremtid, der måske vil give mere udsving i dyrkningsforhold og klima, kan det blive en stor fordel, at man kan bytte og sælge frø over større afstande, hvor der måske findes dyrkere i samme situation. Samtidig er det klart, at øget registrering og kontrol vil give mere administration, og det rammer mindre producenter hårdest. Da det er dem, der dyrker mest mangfoldigt, risikerer vi at miste diversitet.

Frøsuveræniteten er truet
Retten til at producere, bytte og sælge frø kan under et samles i ordet frøsuverænitet, og det er en vigtig brik i et bæredygtigt fødevaresystem. Når frø bevares, dyrkes og deles i fællesskab, sikrer vi nemlig mangfoldighed af sorter, lokal tilpasning og dermed sorter der er resiliente.

Det betyder, at de bedre kan tåle klimaforandringer og usikkerhed i forhold til markedernes ustabilitet. Det giver borgere reel indflydelse på madsystemet og gør os mindre afhængige af globale forsyningskæder. Det vil sige, at frøsuverænitet arbejder aktivt mod en privatisering og monopolisering af frø.

Hvad der skal ske nu?
Vinduet for at ændre på paragrafferne i frølovgivningen, så den fremmer frøsuverænitet, er smalt. Trilogforhandlingerne skrider hurtigt frem, og Cyperns formandskab sigter mod at finde et kompromis og afslutte forhandlingerne inden udgangen af juni.

Hvis noget skal kunne ændres, må forhandlerne lytte til de landmænd, frøproducenter og frøsamlerforeninger, der igennem mere end et år har prøvet at øge opmærksomheden på de ovenstående bekymringer. Og Europa-Parlamentets holdninger, der er de mest progressive, må støttes.

Den nye lovgivning har potentiale til at imødekomme de mange udfordringer, som landbrugs- og fødevaresektoren står overfor. Men der er brug for væsentlige ændringer for at opnå dette mål.

94 organisationer fra hele Europa har underskrevet dette fælles bekymringsbrev. Brevet sender et stærkt signal til Parliamentets forhandlingsteam om, at de må forsvare de vigtigste artikler i Parlamentets position for at forsvare diversiteten og bønders rettigheder forud for det vigtige trilogmøde på tirsdag, den 21. april.  

Brevet og underskriverne kan findes og deles her: https://www.arche-noah.at/media/prm-trilogue-letter-2026.pdf

Tre ting, der vil påvirke landmænds dyrkningsmuligheder negativt og samtidig bringe agrobiodiversiteten i fare 

Begrænsningen af bevaringssorter
Bevaringssorter er genetisk forskellige sorter, der ofte er tilpasset lokale forhold. Medlemsstaterne ønsker at begrænse produktionen strengt til deres oprindelsesregion. Og nyavlede sorter må kun være frugter og grøntsager. 

Men disse sorter dyrkes og udvikles ofte af små avlere, netværk og frøfirmaer. Hvis vi beskytter og udbreder deres arbejde, støtter vi et mangfoldigt og robust frømarked, der holder liv i en høj diversitet og ikke kun domineres af store kommercielle operatører.

Undergravningen af landmændenes ret til at udveksle frø
Medlemsstaterne og Europa-Kommissionen presser på for at begrænse bønders ret til at bytte og sælge frø til hinanden. Det sker ved fx at begrænse tilladelsen til små mængder, kun i helt lokale områder og ved at indføre strenge krav til plantesundhed, som vil pålægge den enkelte landmand, frøfirma eller forening en administrativ og økonomisk byrde, der ikke er proportional med produktionens størrelse. 

Landmænds ret til at bruge og udveksle deres egne frø har opretholdt agrobiodiversitet i århundreder og hjulpet landbrugssamfund med at støtte hinanden gennem kriser.

Den anerkendes under international ret, herunder menneskerettighedskonventionens erklæring om bønders rettigheder (UNDROP) og FN’s internationale traktat om plantegenetiske ressourcer til fødevarer og landbrug (ITPGRFA).

Begrænsningen for, hvad haveejere og gartnere kan dyrke
Ifølge det lovforslag, der forhandles i EU nu, kan frø, der sælges til amatørgartnere og hobbylandbrug kun være frugt og grøntsager og ikke fx korn og kartofler. Dette vil være et markant brud med den lovgivning, vi fx har i Danmark i dag, og det vil få alvorlige konsekvenser – også for de mange økologiske frøfirmaer, der sælger korn, bælgfrugter og efterafgrøder til ikke-professionelle brugere.