Filmskaber Isabelle Denaro skriver:

Filmen "FRø" har premiere i januar

Vi er ved at færdiggøre filmen "FRø" og har et stramt program de næste uger! Premiereprogrammet er ved at blive fastlagt, og indtil videre ser det således ud:

26/1-19.00 Odense, Café Biografen

27/1-19.00 København, Grand Teatret

28/1-18.30 Aarhus, Øst for Paradis

29/1-18.30 Vejle, Lido Biograf

Jeg arbejder på at få arrangeret visninger med instruktørbesøg og samtale i biografer og kulturhuse samt på biblioteker og højskoler i februar, marts, april og maj. Ræk endelig ud, hvis I godt kunne tænke jer en visning i jeres by eller lokalområde.

Crowdfunding

Du kan medvirke til crowdfunding af filmen på crowdfunding.coop.dk HER

"FRø" er en sanselig nordisk film om frøenes stille kraft og dem, der bærer den videre.
I et væv af nordiske fortællinger møder vi i filmen "FRø" mennesker, hvis liv på forskellig vis er forbundet til frø. Gennem deres arbejde, hvad enten de dyrker, bevarer, undersøger eller blot indgår i et sanseligt samspil med frø, åbner filmen døren til en verden, hvor små kilder til liv bærer fortidens erindringer, nutidens valg og fremtidens muligheder. Portrætterne folder indsigter ud, der får os til at se frø med nye øjne: som kimen til livet og som en del af en cyklus, vi næsten har glemt. Filmen spørger stille, men vedholdende: Kan vi genopdage vores forbindelse til frøene? Og hvad kan der ske, hvis vi gør?

Hvorfor er filmen "FRø" så relevant lige nu?

I EU har Ministerrådet netop vedtaget et forslag til en ny frøforordning, som nu går videre til trilog-forhandlinger mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Det er sidste fase af behandlingen af lovforslaget, som indebærer markante ændringer i reglerne for produktion, registrering og udveksling af frø og andet planteformeringsmateriale.

Til jer, der ikke ved det, er planteformeringsmateriale de dele af en plante, der bruges til at dyrke nye planter, herunder frø, stiklinger, podekviste, rodstykker og yngleknopper.

Den nye frølovgivning og de små producenter

De nye regler pålægger små producenter de samme bureaukratiske krav som store, globale frøvirksomheder. Krav om registrering, dokumentation, rapportering og sporbarhed kan blive en uhensigtsmæssig administrativ byrde for små aktører med begrænsede ressourcer. Resultatet kan blive, at mange presses ud af markedet, hvilket er et stort tab, da små producenter spiller en central rolle i at bevare gamle sorter, nicheafgrøder og en bred dyrket biodiversitet.

Samtidig begrænser forslaget bønders mulighed for at bytte og udveksle frø. Udveksling vil fremover kun være tilladt meget lokalt, og deling af formeringsmateriale som podekviste risikerer helt at blive forbudt. Det kan svække bønders evne til at tilpasse sig klimaforandringer, eksperimentere med nye sorter og støtte hinanden på tværs af regioner.

I 10.000 år har bønder kunnet dele frø, og det har givet os en stor mangfoldighed af kulturplanter. De sidste 100 år har vi med det industrielle landbrugs udbredelse og regler, som har tilgodeset monokultur, mistet størstedelen af den mangfoldighed. Det er vigtigt for vores tilpasning til klimaforandringerne, at bønder fortsat må dele frø. Samtidig må vi ikke glemme, at den der har kontrollen over frøene, har kontrollen over maden, og den der kontrollerer maden, kontrollerer mennesker.