Foredrag om Margrethes Køkkenhave. 7000 Fredericia - IKKE Aflyst! Ny tilmeldingsfrist 24.april!


Tid og dato:
Onsdag 27. april 2022, kl. 15:30 til 18:00
Adresse:
Kringsmindevej 9, Egeskov
7000 Fredericia

Tilmeldingsfrist udsat, så det er stadig muligt for flere at høre Svend Erik Nielsen fortælle om baggrunden for projektet, Margrethe Hvid Jakobsens bog Køkkenurter fra 1943, hendes arbejde som havekonsulent og plantesorterne i køkkenhaven.

I 2021 blev “Margrethes Køkkenhave” anlagt på Kringsminde som del af projektet Growing Seed Savers in Museums. Svend Erik Nielsen, Frøsamler og forfatter til bogen “De gamle sorter af vore køkkenurter - glimt af deres skandinaviske historie før 1950”, fortæller levende om Margrethe og især om sorter, som man havde fået fremavlet i Danmark og det øvrige Skandinavien i løbet af det 20. århundredes første halvdel. Sorter, som i mange tilfælde stadig kan købes eller er stam-fædre og -mødre til nyere sorter og udvalgt og tilpasset til vore dyrkningsforhold gennem minutiøst avlsarbejde.   Foredraget markerer slutningen på det 1-årige projekt, støttet af Nordisk Ministerråd, som har involveret museer i både Danmark og Baltikum.Projektet har haft fokus på at udvide museumsmedarbejderes viden om og fokus på vor plantegenetiske arv som en vigtig del af vor landbrugshistorie, såvel som et vigtigt fundament for videre fremavl af grøntsagsplanter tilpasset et hastigt foranderligt klima.   Før og efter foredraget vil der være mulighed for at købe nogen af de frø, som Frøsamlerne sælger af.

Da der er et begrænset antal pladser, men stadig rigeligt, er tilmelding nødvendig senest søndag d. 24. april midnat! Til Charlotte S. Poulsen, charlotte.snebaek.poulsen@gmail.com, som også kan kontaktes med spørgsmål om projektet. NB! Der kan være fodkoldt i foredragslokalet, så husk fornuftig påklædning!