Sommertur tul Langeland via Tåsinge


Tid og dato:
Weekenden 28.-30 juni
Adresse:
Sundbrovej 3, Tåsinge
5700 Svendborg

En tur med botanik, havebesøg, natur, landskaber og historie

Frøsamlernes traditionelle sommertur er åben for alle, der kan deltage i en del af eller hele weekenden. Vi interesserer os for feltbotanik, havebesøg, historie, geologi, arkæologi, kunst og alt andet, vi kan se på et sted eller finde en, der kan formidle.

Turen i 2024 går til Langeland - men de bedste indkvarteringsmuligheder har vi fundet på Thurø,der ligger ved Svendborg. Derfra kan vi tage en hel el dag på Langeland, måske mere, men vi kan også vælge at bruge tid i Svendborg eller på Tåsinge.

Vi abbejder på programmet - blandt mulighederne er Tranekær Slotspark, Medicinhaverne, Geoparken og klinterne på Sydlangeland, Skovsgaards natur, koldkrigsmuseet m.m.

Pr. 4. maj er der allerede 12 tilmeldte nu og bug for flere enkeltværelser (men overvej at dele med en anden forsamler!) – så vi har valgt at flytte til Danninghus, der ligger på selve Tåsinge, i gåafstand (1,4 km) fra Bregninge Kirke. Derfra er der kun en lille halv times kørsel til det meste af Langeland.

Pr. seng pr. nat i dobbeltværelse 300 kr., samme værelser som enkeltværelse er derfor 600 kr.pr. nat. Vi kan bestille morgenmad eller købe ind og spiser morgenmad sammen, smører madpakker, og  går måske på restaurant om aftenen eller køben mad med hjem.

Tilmeldingsfrist 1. juni,men de allerede reserverede værelser skal bekræftes allerede 15. maj.

NB: Vi har også reserveret til torsdag 27. juni, så der er mulighed for at komme en dag før og kigge rundt på egen hånd, før de andre kommer. Der er nogle, der har valgt at komme allerede torsdag. Indiker tydeligt ved tilmelding om du øsnker at deltage fra torsdag aften!