PÅ haveselskabets hjemmeside, kan du finde flere oplysninger.
De skriver blandt andet:
Igen i år holder vi havemarked på Herregården Lundegaard, som byder på hyggelige omgivelser for de mange stande. Som vanligt vil der være et stor udvalg af planter fra almindelige sommerblomster til mere sjældne eller specielle planter til rimelige priser.
Der er også haveredskaber og pynt til haven, samt spiselige produkter fra haven. Nyd en god frokost eller kop kaffe med kage i haveselskabets café. Deltag også gerne i vores lotteri med mange fine gevinster.
Der vil også være mulighed for at deltage i rundvisning på Lundegaard.