Sort

FS ID
FS 0230
VIDENSKABELIGT NAVN
Scientific name
Pisum sativum
SUBSPECIES ELLER VARIANT
Subspecies or variant
ACC. DATO
acc. date
09-08-2006
DANSK NAVN
Danish name
ært
ACCESSIONSNAVN
Accession name
Lollandske Rosiner
CULTIVAR TYPE
Biological status
Landrace, traditionel sort (L)
SIDST RETTET
Latest update
19-01-2021
ANDEN ID
Other ID
NGB20117
FRØ/KLON
Seed/clone
Frø
PRIORITET
Priority
Adoption
DONORÅR
Donor year
DONOR LAND
Donor country
Danmark
OPRINDELSESLAND
Country of origin
Danmark
HISTORIE
History
Meget gammel sort af gråærter, der kom til os via Tina Hansen fra en ældre samler på Lolland. Om de lollandske rosiner har han fortalt, at de blev brugt som forråd før man fik kartofler, og at der blev solgt 44.000 tønder ærter til de københavnske arbejdere på et år. De gik ud af produktion på Lolland for ca. 100 år siden. Denne sort er sporet til Poul Hoff Olsen, Vester Ulslev, der har dyrket dem som et led i sin interesse for tidligere tiders madkultur på Lolland. På vejen til Frøsamlerne har de været gennem Tina Hansen og Knut Hansen, Maribo. Poul Hoff Olsen beretter: "De store grå ærter fra Lolland kaldte man lollandske rosiner eller lollikere, hvilket kan være den oprindelige årsag til, at man kalder folk fra Lolland for lollikere. Det formodes, at de største grå ærter, dengang var på størrelse med victoria-ærter. De grå ærter forbliver hele under og efter kogningen, deraf udtrykket rosiner, som de lignede. Den lollandske gråært er en forråds-ært d.v.s. som kost i den periode af året hvor det er sparsomt med andre levnedsmidler. Karakteristisk er de farvede blomster og de firkantede frø, som efter høst bliver brune. Ærterne indeholder særligt meget protein, og går fint i lerjord. Og det var netop protein, det hårdtarbejdende folk havde brug for. Brugen af grå ærter går tilbage, da kartoflen vinder frem. Ærterne blev siden smådyrket på husmandssteder indtil omkring år 1900. Derefter blev den kun dyrket sporadisk. Et sted på Falster dyrkede man grå ærter indtil for godt 50 år siden. Her havde man en tønde stående med de tørrede ærter, som man så kunne tage af når behov. Ærterne udblødes 1 døgn før kogning, der sker evt. sammen med kødstykker, hvor grove grøntsager tilsættes i slutningen af kogetiden, der er på i alt ca. 2½ - 3 timer. For det meste blev kødet taget op, når det var kogt mørt, for derefter at bliver brugt som særskilt ret. Da vandet i flere brønde kunne være forurenet, blev der tidligere brugt kildevand. I 1895 lærte pigerne på en lokal, lollandsk husholdningsskole at tilberede grå ærter ved brug af en let sur-sød opbagning." Nedskrevet i august 2007 af Søren Holt. Søren Holts iagttagelser samme dag: Poul viste mig ærtehalm af Lollandske rosiner. Halmens længde, bladtypen og bælgenes form er helt i overensstemmelse med de grå ærter fra Frøsamlerne jeg selv dyrker. Bemærk, at Poul taler om lollandske rosiner som en gammel type. Han påstår ikke, at nærværende sort er fra 1800-tallet. Om alderen ved han blot, at han fik den fra ældre, nu afdøde, mennesker på et husmandssted, hvor de havde dyrket den i mange år, da den var en del af deres vinterkost. I 2007 lavede Søren Holt en sammenlignende dyrkning mellem dem Frøsamlere dyrker, og det originalmateriale Tina Hansen fik fra Knut Hansen. Planterne var ikke til at skelne fra hinanden. En professionel planteforædler, som hørte om sorten fortalte, at sorter med mange slyngtråde og færre blade blev forædlet ved mutations induktion, og først nåede ud på danske marker i sidste halvdel af 1940'erne. Det kan fint passe med at parret på husmandsstedet fik denne nye gode sort, og dyrkede den hele livet. Sendt til NordGen, NGB20117, i år 2009.
BESKRIVELSE
Description
Skal sås meget tidligt og blive helt tørre på planten. De tørre ærter bruner og er typisk firkantede, da de trykker hinanden i bælgen. De forbliver hele, når de er kogt, så de ligner rosiner.
EKSTRA VIDEN
More knowledge
BILLEDER
Images
Plante:
Billede af plante
Til liste