BESKRIVELSE
Description
En slyngplante fra tropisk Afrika med fantastiske, store, røde, liljeformede blomster med gule kanter (op til 15cm i diameter), lange støvdragere og lancetformede blade, der ender i en slyngtråd, så den kan klatre til en højde af 1,5-2m.
Hele planten, men især rodknoldene indeholder det meget giftige stof colchicin, kendt fra Høst-tidløs (Colchicum) og den tilhører da også Tidløs-familien.
Knoldene pottes i foråret, holdes pænt vandet og har typisk spredt sig godt i potten, når den visner ned i efteråret. Sættes derfor i en dyb potte.
Vil gerne stå lidt skygget, evt. i god læ på terassen eller i drivhus/vinterhave. Skal ubetinget have noget at klatre op ad.
Man kan være heldig at få spiredygtige frø, så hvis frøstolen begynder at vokse, lader man den sidde, til den er helt tør og sprækker, så de store, lakrøde frø anes.