Frøsamlerne fremhæves i FN rapport om biodiversitet

Flere eksempler på danske initiativer - det ene er Frøsamlernes formidling
13. juli 2019, 13:40

FNs fødevareorganisation, FAO, har for første gang udgivet en rapport over, hvordan det står til med biodiversiteten i landbruget på verdensplan91 lande har bidraget, blandt andet Danmark.

Rapporten konkluderer, at landbrugets biodiversitet er en central ressource i vores bestræbelser for at øge fødevareproduktionen og samtidig begrænse dens negative virkninger på miljøet – da mangfoldigheden er med til at sikre grundlæggende ting som rent drikkevand og reducerede klimaforandringer.

Det gælder altså om at have mange racer, sorter og lokale variationer af vores husdyr og kulturplanter, når vi skal sikre de generationer, der kommer efter os.

FAO understreger, at der må en større indsats til at kommunikere dette budskab ud til politikere og almenheden, så der sættes midler af til at styrke landbrugets biodiversitet.

På rapportens over 500 sider nævnes Danmark fire gange. Dels fordi vi har undersøgt, hvordan kunstgødning og sprøjtemidlet glyphosat (Round-Up) virker på levende hegn og lignende biotoper, og dels fordi vi har udarbejdet handlingsplaner for integreret skadedyrsbekæmpelse og for sikring af den Brune Bi.

Som den fjerde ting nævnes Foreningen Frøsamlernes arbejde med at udbyde kurser i frøavl til befolkningen som et eksempel på, hvordan græsrødderne bidrager til bæredygtig brug og bevaring af den dyrkede biodiversitet.

Det kan vi da godt være stolte af!

www.froesamlerne.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.froesamlerne.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.froesamlerne.dk her--