mangfoldighed

Giv et bidrag til Foreningen Frøsamlerne

Vi indsamler nu for at blive godkendt hos Skattestyrelsen som almennyttig forening, så foreningen kan:

  • modtage gavebidrag, der er fradragsberettigede for donoren
  • søge om momskompensation
  • blive fritaget for at betale boafgift af arv, der doneres til os

Det kræver, at vi får mindst 100 bidrag om året på mindst 200 kr.

Men alle bidrag – store som små – er velkomne. Kun gaver på mindst 200 kr. tæller dog, når vi vil søge godkendelse til de nævnte fordele - men vi skal nok vide at sætte alle gaver i arbejde! 

Hvis du vil donere 200 kr., kan du gøre det:

  • i vores webshop - og betale med Dankort, kreditkort, Mobile Pay eller via bankoverførsel.

Hvis du vil donere andre beløb, kan du gør det:

  • med Mobile Pay til 758040. Husk at skrive, at det er et gavebidrag!
  • med bankoverførsel til foreningens konto hos Merkur, reg. 8401, konto 5453768. Skriv "donation".
VIGTIGT: Vi bliver først godkendt af Skattestyrelsen til at modtage skattefrie gaver efter, at vi har indsamlet 20.000,- i gaver fra 100+ donorer. Først derefter kan vi indsamle cpr numre og sende dem til SKAT.

Din gave går til at støtte vores arbejde med:

  • at udgive 2 frølister om året, hvor medlemmer tilbyder hinanden frø og planter af egen avl - flere hundrede sorter af køkkenurter, prydplanter og landbrugsafgrøder. Vi holder på den måde gamle sorter og gammelt frøavlshåndværk i live.

  • at tilbyde flere kurser om året for begyndere i frøavl - gratis og åbne for alle.

  • at stå på 35-40 markeder og festivaler om året, hvor vi sælger de frø, medlemmer avler og donerer - samtidig med at vi fortæller, hvorfor det er vigtigt at bevare de gamle sorter i køkkenhaver og køkkener.

  • at opbygge et adoptionsprogram, hvor mange af vores medlemmer er "adoptivforældre" for de vigtigste gamle danske sorter - en del af Danmarks levende kulturarv. Genbankers bevaring er vigtig - men ved samtidig løbende at dyrke planter 'on-farm' er Frøsamlerne en del af langtidsforsikringen for genetiske ressourcer.

  • at tilbyde frø gennem vores webbutik til alle - især frø af basisgrønsager som gulerødder, kål, porrer, selleri, der kræver mere plads end de fleste køkkenhaver kan byde på. Disse frø avles på små landbrug, der også er medlemmer af Frøsamlerne.

  • at arbejde for at EUs lovgivning om frø fortsat rummer den danske åbenhed for privat handel og udveksling af bevaringsværdige sorter. Efter kriseåret 2015, hvor Frøsamlerne og mange andre i fællesskab fik indført EUs måske mest lempelige tolkning af frølovgivningen, har vi også kunnet påvirke f.eks. de baltiske landes love mod større åbenhed for handel og bytte af bevaringssorter.

 

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte frøsamlerne på følgende email-adresse: kontakt@froesamlerne.dk

Du finder mere om medlemskab her 

Indmeldelse - Se knappen "BLIV MEDLEM" herover