Frøsamlernes Efterårskursus 6.-8. september


Tid og dato:
Fredag 6/9 kl. 16 - søndag 8/9 kl. 13
Adresse:
Møn Retreat Center, Vollerupgade 2A
4792 Askeby

En weekend på Møn med frø og frøsamlere (NB: Ny dato ift den udmeldte på generalforsamlingen)

Frøsamlernes efterårskursus 2019 foregår på det gamle plejehjem i Askeby, for nyligt omdannet til et spændende kursus- og retreatcenter som en del af nyudvikling i de små samfund på Vestmøn. 

Det færdige program ses her. Det omfatter bl.a.:

  • 'Early bird' tilbud: Besøg Annette Brown Nielsens permakultur-landskab på Stevns. Fredag eftermiddag kl. 14-16.30.
  • Karoline Aaen og Tycho Holcomb fra Permakulturhaven Myrrhis om deres rejse til de vilde æblers hjemland, Kazakhstan - fredag aften
  • Workshops lørdag formiddag: Permakultur med frøsamlersorter, Bliv smagsdommer - udvikl dine smagsløg, Vild med ærter, Alt om hvidløg.
  • Udflugter lørdag eftermiddag: Møns reliktplanter i Middelalderhaven i Stege; Gamle æblesorter; Fanefjord Kirke og middelalderens billedverden; Reliktplanter på kirkegårdsmuren, Fanefjord Kirke; Botanisk og kultur på Hårbølle strand; "De vilde biers sti", haver og reliktplanter på Nyord; Botanisk og naturbestyttelse på Klintholm Gods og Jydelejet.
  • Det klassiske "frøbytteorgie" lørdag aften
  • "Frø-forum" søndag: Oplæg og diskussioner i små grupper - vi har meget at snakke om! Bl.a. om frø i fremtiden - til medlemmer, markeder, forsøg, medlemsprojekter. Og vi skal også lære at bruge den nye database til at oprette de sorter, vi tilbyder hinanden.

Du kan hente en beskrivelse af alle workshops her.

Sidste frist for tilmeldinger er 26. august. Brug linket. 
Priserne ses på tilmeldingssiden. Du kan hente en forklaring på foreningens kursuspriser her.

Klik her for tilmelding