Frø Popup i Randers


Tid og dato:
Lørdag 22. februar 2020, kl. 10-14
Adresse:
Kulturhuset, Stemannsgade 2
8900 Randers

Afholdes igen i år på Randers Bibliotek af Byøkologisk Forum i samarbejde med foreningen Frøsamlerne. Kom og bytte eller købe frø!

En Frø Popup er et frøbyttemarked, hvor alle kan være med. Byt dine frø eller få lidt med hjem til at begynde med. På den måde er du med til at beskytte og bevare en stor mangfoldighed. Frøene vil også være tilpasset de lokale dyrkningsforhold. Der er borde, hvor du kan stå med dine egne frø, eller du kan lægge dine frø med navn, årstal og evt. navn til glæde for andre. Jo flere frø, jo mere spændende!

Der vil være forskellige stande, hvor der deles viden og haveglæder. Frøsamlerne har bl.a. deres meget spændende frø af gamle sorter til salg. Foreningen Dansk Pindsvinepleje og Beskyttelse vil fortælle om pindsvinene, der desværre er i stor tilbagegang. De tager dem i pleje, der har brug for hjælp og fortæller om "Hvad er en pindsvinevenlig have?" (kl.10 -12)

Randers Naturpleje- og Kogræsserforening som udfører naturpleje på et grønt areal på Toldbodgade via kreaturafgræsning vil fortælle om deres arbejde. Nogle af medlemmerne er på skift med til at tilse dyrene hver dag. Dyrevelfærd, økologi, god kødkvalitet og naturpleje er vigtigt for medlemmerne. Derfor bliver Gallowaykvierne skudt på arealet, så de undgår at skulle køres levende til slagteriet.

Byøkologisk Forum står med deres honning og program. De har siden 2013 haft en arbejdsgruppe, der arbejder med ”Den vilde flora ind i Randers by”, og på at Randers bliver en blomstrende og levende by, hvor borgerne og en mangfoldig natur trives i samhørighed. De passer bl.a. selv de 13 blomsterkummer, de har på Rådhustorvet, på Østervold og på havnen ved fiskehandleren. 

Popuppen foregår i bibliotekets store sal.

www.froesamlerne.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.froesamlerne.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.froesamlerne.dk her--