EUs forslag til frølovgivning - en lang og kringlet vej

Der er både skarpe sving og opad bakke...

Nyt kapitel i kampen mod forordningen efter 11. marts 2014 hvor forslaget blev afvist i EU-Parlamentet. Vil valget af nyt EU-Parlament ændre noget?

 

Med Parlamentets afvisning af forslaget til ny frøforordning den 11. marts 2014, starter et nyt kapitel i kampen mod EUs frølovgivning. Vi har derfor valgt at lægge forslaget og historikken over i artiklen ”Hvad indeholder EUs forslag til frølovgivning?” som ligger her på siden under Viden om.

 

Efter afvisningen valgte Kommissionen at sende forslaget videre til Ministerrådet (dvs. Landbrugsministrene) uden hensyn til den helt klare afvisning. Ministerrådet valgte også afvisning (og dermed et helt nyt forslag) fra og besluttede at arbejde videre ud fra det oprindelige forslag. På et møde i NaturErhvervstyrelsen 5. maj orienterede man om det videre forløb.

 

Der nedsættes nu (12. maj) en embedsmandsgruppe fra udvalgte lande, som i samarbejde med Kommissionen skal lave udkast til mindre ændringer. Resultatet går så til videre behandling i Parlamentet som kan vælge afvisning - dvs. nyt forslag - eller fortsætte behandlingen af Ministerrådets forslag. Antagelig kommer man til at se på antallet af delegerede retsakter (altså alle de følgelove som skal vedtages i årene der kommer), antallet af små virksomheder i frøbranchen og lidt hist og pist, men antagelig ikke noget der batter når det kommer til obligatorisk certificering, farmers' rights eller biodiversitet.

 

Ingen tvivl om at Kommission og Ministerråd håber på vedtagelse af det "nye" forslag - men reelt er usikre på om det er muligt.

 

Parlamentsvalget

 

Som bekendt er der valg til EU-Parlamentet søndag den 25. maj. Et valg som bliver afgørende for frøforordningen.  Bortset fra Anna Rosbach som afstod fra at stemme, stemte alle de danske parlamentsmedlemmer for en afvisning. Så for den sags skyld kan man stemme som man plejer. Når vi kigger de 1461 ændringsforslag igennem, har de færreste stillet selvstændige ændringsforslag, bortset fra (og på vor side!) parlamentsmedlem Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne.

 

10 kandidater om frø

 

Med udgangspunkt i en fælleseuropæisk enquete har vi sendt et lille spørgeskema til 40 af kandidaterne fra de lister der stiller op til valget den 25. maj. Hensigten var at man skulle kunne sammenligne svar på tværs af Europa. Et rent dansk frøsamlerproduceret skema havde nok fået en anden udformning, men de fleste af svarene afslører absolut det glimt i øjet hos politikerne som der blev lagt op til.

 

Svarprocenten var lav, 10 kandidater (25 %) svarede, et par ekstra dog med henvisning til svar fra partifæller. Radikale Venstre og Liberal Alliance glimrede med totalt fravær.
Nedenfor følger et sammendrag af svarene, fordelt på partier.  Det har været tilladt at krydse af ved mere end én mulighed, så det samlede antal kan være over 10.

 

De 10 der svarede var: Christel Schaldemose og Ole Christensen fra Socialdemokratiet (begge Medlemmer af Europa-Parlamentet), Tove Videbæk fra Konservative, Christine Sidenius fra SF, Rina Ronja Kari  (også MEP) og Christian Juhl fra Folkebevægelsen,Ulla Tørnæs  og Jens Rohde (MEP) fra Venstre og endelig Anders Vistisen  og Karsten Lorentzen fra Dansk Folkeparti.
For en ordens skyld, alle de 4 som nu er parlamentsmedlemmer ser ud til at vide hvad det går ud på J

 

Hvis jeg var en grønsag så var jeg:

 

Her spores ret stor mangfoldighed: Kål (af mange slags), Grønkål, Savoykål, Porrer, 2x Gulerod, Gulerod (lilla eller gul), Spinat, Vildmosekartoffel, Rødbede.

 

Hvis jeg var en kornsort så var jeg:

 

Flertal for rug, kun 1 perlebyg, 1 havre og 1 spelt falder udenfor.  Desuden kunne noget tyde på at der er basis for en dansk rugbrødseksport til Bruxelles J Længslen efter rugbrød er udbredt.

 

Hvis jeg var en frugt så var jeg:

 

Her fører Æble med 4, tæt forfulgt af 3 x Pære (1 af sorten Williams), Vindrue, Vandmelon, Appelsin.

 

 I år vil jeg dyrke:

 

a) Ingenting: 3 (Soc.dem, Konservativ, SF)

 

b) En gammel sort: 3 (1 Socdem, 2 V)

 

c) Noget helt andet: 4 (2 Folkebevægelsen: Chili, Kartofler og grøntsager, 2 DF:  karse, persille og purløg kan det blive til i altankasser/vindueskarm?)

 

EUs frøforordning:

 

a) Bør trækkes tilbage, den går helt galt i byen: 4 (1 Soc.dem , 2 Folkebevægelsen, 2 DF,)

 

b) Bør revideres, den er for bureaukratisk og snæver: 5 (2 Soc.dem, SF, 2 V)

 

c) Bør beholdes med nuværende ordlyd - den er perfekt!

 

d) Bør... EUs frøforordning? - den har jeg aldrig hørt om: 3 (Konservative, 1 Folkebevægelsen, 1 DF)

  

Stor mangfoldighed af grønsager, frugt og korn kræver:

 

a) Stort frirum uden for mange regler: 8 (1 Soc.dem, SF, 2 Folkebevægelsen,  2V, 2 DF)

 

b) En egen standard på lige fod med industriplanter: 4  (2 Soc.dem,  Konservative, SF)

 

c) Er egentlig ikke så vigtig

 

Hvem skal bestemme hvilke grønsags-, korn- og frugtsorter der skal kunne købes?

 

a) Myndighederne: 2 (V, 1 Soc.dem))

 

b) Industrien

 

c) Forbrugerne : 8 (1 Soc.dem, Konservative, SF, 1 Folkebevægelsen, 2 V, 2 DF)

 

Endelig siger 1 Soc.dem og 1 Folkebevægelsen: samspil mellem alle 3

 

Koncentrationen på EUs frømarked er et omdiskuteret emne. 95% af grønsagssektoren:

 

a) Kontrolleres af kun 5 firmaer: 6 (2 DF, SF, 1 Folkebevægelsen, 2 Soc.dem)

 

b) Kontrolleres af 10 firmaer: 2 (1 Folkebevægelsen, Konservative) de gætter…

 

c) Kontrolleres af mere end 20 firmaer

 

 Ved ikke: 1 V

 

1 blank, Venstres Anders Rohde anerkender ikke præmisset om kontrol - og vi glæder os over at der trods alt går lidt ideologi i den udbredte enighed!

 

 

 

 

 

12.5.14