Frøsamlernes årsmøde 2005
Foreningen Frøsamlerne holdt årsmøde weekenden den 16. - 18.
september hos Niels Petersen på Biokol nær Marstal på
Ærø.
Biokol er en økologisk og vegansk dyrket gård, hvilket
betyder, at der ikke er dyr på gården, og at der ikke
tilføres nogen form for dyregødning eller andre animalske
produkter til jorden.
Dyrkningen bygger på den tradition Harry Kortsen
startede, da han i 1969 solgte sit gartneri nær Århus og
startede Biokol som det, han kaldte et biologisk kollektiv.
Efter Harry Kortsens død i 1996 overtog Niels Petersen
gården, og har siden dyrket jorden med lidt hjælp især om
sommeren.
Frøsamlerne blev indkvarteret dels på gården, dels på den
primitive lejrplads, der er indrettet på gårdens strandeng,
hvorfra der er meget smuk udsigt over Kløven bugt.
De dejlige omgivelser var sammen med det gode vejr
medvirkende til, at vi fik et godt og afslappende årsmøde,
hvor vi samtidig fik tid til at få klaret noget af den
foreningssnak, der nu hører sig til ved den slags
lejligheder.
Besøg på Lundgaard
Allerede fredag sidst på eftermiddagen havde vi den første
aktivitet, da vi var på besøg på Lundgaard, hvor vi fik en
interessant og engageret rundvisning. På Lundgaard er der
blandt andet en økologisk frugtplantage med ænder og høns
imellem træerne for blandt andet at holde kontrol med
skadedyr (og gøde jorden).
På Lundgaard er der et meget interessant forsøg i gang. Et
større stykke er tilplantet med små Ginkgo (tempeltræ)træer. Det er så
vidt vides den eneste økologiske ginkgo plantage i Danmark.
Måske endda den eneste ginkgo plantage i Danmark.
Efter en spændende rundvisning vendte vi tilbage til
Biokol, og fik dejlig aftensmad og fik snakket og udvekslet
erfaringer.
Under hele opholdet blev vi bespist af den herligste mad,
som Niels' kæreste Monika og hendes veninde Dagmar lavede
til os. Under hele opholdet var der friskbagte boller, der
blandt andet var fremstillet af fuldkornsmel fra Biokols
marker. Det var meget velsmagende og tilmed sunde måltider.
Rundvisning på Biokol
Lørdag startede vi dagen med en rundvisning på Biokol. Niels
viste rundt og fortalte om alle afgrøderne. Der dyrkes mange
grønsager på Biokol, dels til eget forbrug, dels til salg
til kunder. To dage hver uge kører Niels rundt på øen på
sin Long John cykel og leverer grønsager til kunderne.
Der er ikke tale om intensiv dyrkning på Biokol, men
grønsagerne står flotte og sunde, og tilsyneladende i god
balance med det ukrudt, der også er på grønsagsmarkerne. Der
er et bredt udvalg af afgrøder, og der er mange gode gamle
sorter, f.eks. den gamle Æggeblomme kartoffel.
Skadedyrsangreb ser vi ikke mange af, dog har et rådyr
forelsket sig i en salatsort, og mener at have ret til at
gnave hjerterne på en stor del af netop disse salathoveder.
En hel mark er sået til med Ure hvede. Marken var ved
besøget netop ved at blive høstet. Det foregår på den
gammeldags måde med le, hvorefter der bindes neg, som
bringes i tørvejr i den gamle stald.
Møde i den gamle stald og på gårdspladsen
En stor del af mødet foregik i hyggelige omgivelser i den
gamle stald med halm på gulvet, men det meste af lørdagens
program blev afviklet på græsplænen på gårdspladsen, for
vejret var ualmindelig godt.
Lørdag havde vi to meget interessante gæster. Den første
var Christina Henatsch, der er planteforædler på en stor
biodynamisk gård ved Hamburg i samarbejde med Bingenheimer
Saatgut. Christina fortalte om, hvorledes planteforædling
foregår i dag med F:1 sorter, og gav med god balance både faktuelle
oplysninger og holdninger med stof til eftertanke. Som hjemmefrøavlere
er det kun relevant for os at beskæftige os med frøavl af frøægte sorter.
Christina havde medbragt en del gulerødder, og lærte os
om, hvad man skal kigge efter, når rødder skal udvælges til
frøavl. Vi fik også lejlighed til at smage på gulerødderne,
og kunne endnu engang forundres over den store variation,
der kan være i smagen.
Vores anden gæst var Bodil Søgaard, der blandt andet har
været forskningslektor ved Landbohøjskolen. Bodil gav et
interessant foredrag med udgangspunktet "planter taler da
sammen".
Der var nu ikke noget overnaturligt i budskabet, da vi
kom lidt dybere, selvom man umiddelbart kunne få den tanke.
Det handlede simpelthen om ren kemi.
På jævnt dansk fik vi forklaringen på, hvorfor frø ikke
gider prøve at spire, når pladsen allerede er optaget af
nogle andre planter.
Det var et uhyre interessant og tankevækkende indlæg.
Frøbytte og adoption
Efter de inspirerende indlæg havde vi tid til at bytte
frø, udveksle erfaringer, og få snakket om vigtige
foreningsmæssige problemstillinger.
Nogle af de sorter, som Frøsamlernes medlemmer dyrker, og
dermed bevarer, er ikke tilgængelige i handel, og der er
ingen andre, der bekymrer sig for, om de bliver bevaret
eller går tabt. Det gælder f.eks. gamle arvesorter, dvs.
nogen der er
gået i arv fra generation til generation i nogle familier.
Hvis ikke der bliver gjort noget for at passe på disse
sorter, vil de gå tabt.
Vi er i gang med en grundig registrering og kategorisering
af de arter og sorter, vi dyrker, og dermed en liste
over "mandatsorter", dvs. sorter, som vi finder det meget
vigtigt at bevare. For disse sorter finder vi mindst to
adoptanter, som hver for sig vil vedligeholde sorten, og
samtidig forsøger vi at få flere til at dyrke disse sorter.
Jo flere der dyrker en sort, jo bedre er chancen for
bevarelse.
En database er under opbygning for at hjælpe os med at
holde styr på disse informationer.
Besøg i Dittes Have
Søndag indledte vi dagen med et besøg i Dittes Have. Ditte
holder sin besøgshave meget flot, og det er meget interessant
og hyggeligt at gå rundt i havens mange rum og se på de
mange spændende og flotte detaljer.
Vi havde igen mulighed for at bytte frø og udveksle
erfaringer og fortsætte den vigtige diskussion om
bevaringsarbejdet, inden vi igen drog af sted mod forskellige
dele af landet efter et meget hyggeligt, informativt og
produktivt møde.
Se evt.
billeder fra Årsmødet her.
|