|
Kursus i rensning af hjemmeavlede frø
25. november afholder vi et endagskursus i rensning af
egne frø. Kurset, der starter kl. 10.00 og slutter ca. kl.
17, koster 75,- for foreningens medlemmer inkl. formiddags- og
eftermiddagskaffe, 150 kr. for
ikke-medlemmer (75,- kan evt. trækkes fra et medlemskab for 2007).
Kurset afholdes på
Dalum Landbrugsskole (lokale D2) i Odense. (Ikke som tidligere skrevet i Slagelse, da programmet har
ændret sig lidt undervejs). Kontakt foreningen
hvis du vil tilmelde dig eller bare vise din interesse, så vil
vi holde dig orienteret.
Det planlagte indhold:
Kl. 10.00-12.00 Introduktion v/ Anders
Borgen.Metoder til
håndrensning af frø ved Jeppe Dalsgård, der har været ansat som frørenser
ved Dæhnfeldt. Primært metoder til rensning af mindre og lettere
frø uden brug af luft/vind, men også f.eks. winnowing - den gammeldags
metode hvor man slynger kornet
i luften, f.eks. fra en flad kurv. Vi vil også bruge tid på
at øve os!
Kl. 12.00 Frokost - medbragte madpakker og
drikkevarer. Eller frokost i skolens kantine, der
skal bestilles i god tid. Tilføj dette ved evt. tilmelding.
Kl. 13.00 *"Seed
Ambassadors": Vi får besøg af et ungt amerikansk
ægtepar, økologiske landmænd og frøsamlere fra staten Oregon.
De er lige er begyndt på et 4 måneders rejse i Nordeuropa
(der har et klima, som mange steder ligner det amerikanske Northwest) for at udveksle
erfaringer med, og knytte kontakter til,
folk der arbejder med selvforsyning og økologi - landmænd,
fællesskaber, uafhængige forædlere og frøsamlere. Andrew og
Sarah medbringer frø til at bytte med os samt en masse
erfaringer fra deres frøavl derhjemme. Amerikansk/dansk tolk
til stede
. (Se deres hjemmeside
her.)
Derefter: Egne erfaringer med hjemmelavede
apparater. Anders Borgen har f.eks. lavet et
rensningsapparat af en gammel støvsuger. Vi håber at mange
andre vil medbringe eksempler på deres grej...
Husk: brug
kontaktsiden til at
tilmelde dig - også hvis du ikke er sikker endnu.
Vi vil holde jer orienteret - bl.a.
arbejder vi på fælleskørsel både fra Randers, Århus og
København. Der bliver også mulighed for afhentning ca. 9.45 på
stationen i Odense.
|